Mit arbejde
Jeg arbejder i et krydsfelt mellem mennesker og kunst. Jeg er stærkt inspireret af de kontraster mennesker indeholder, både det sure, det søde, det hårde og det bløde. Alle menneskers forskellige egenskaber kommer til udtryk igennem portrætter af især kvinder. Mine værker tager altid udgangspunkt i virkelige mennesker jeg møder i alle arenaer i hverdagen.
Og så synes jeg at det virkelige smukke er det totale uperfekte og ufærdige. Der findes ting i verden som er smukke på hver deres måde og det forsøger jeg at udtrykke gennem mine værker. Menneskers kontraster gør jo også os til uperfekte og det må være det absolutte smukke ved os alle.
Jeg er stærkt optaget af farver og de signaler et værk kan udsende. Når et værk har det rette udtryk og følelse er det færdigt. Jeg arbejder primært med papers og lærreder og bruger kun maling med høj farvepigmentering. Mine Papers indrammer jeg i egetræsrammer med glas af god kvalitet. Hvis du ønsker en særlig ramme kan jeg også levere det.
My story
I have a mission
Jeg er optaget af at kunst skal være for alle. At kunst skal være simpel, ligetil og kunne fortælle historier. Det vigtigste for mig er hvordan mine værker bliver fortolket af dem som køber mine malerier. Altså jer. Først i den proces bliver billeder til rigtig kunst. Når de kommer til at betyde noget helt særligt og flytter ind i private hjem.
Bestillingsarbejde
”Charlotte har en meget professionel tilgang til kunst og mestrer en sjælden og unik streg. Jeg er meget tilfreds med min bestilling” Udtalelse fra tidligere kunde
Når du køber kunst hos mig
Når du køber et værk hos mig sender jeg gerne med posten. Fragten betales af dig men hvis du køber et stort værk leverer jeg det gerne til dig – hvis du ikke bor for langt væk.
Jeg laver selv mine egne bæredygtige papkasser og pakker forsvarligt ind, så dit værk når sikkert frem. Jeg følger med i processen og kontakter dig gerne for at høre om du er tilfreds med dit værk.
Du er også meget velkommen til at komme og hente dit værk på mit lille værksted i Charlottenlund.